Humfrey Bogart var en rigtig mand

I min grønne ungdom var jeg dybt fascineret af Humfrey Bogart, der røg den ene smøg efter den anden, mens han så meget maskulin ud. Hvis man dengang ikke rigtig kunne finde ud af, hvad man skulle underholde den dejlige dame med, kunne man altid tage en smøg og så håbe at inspirationen til en evt. erobring vågnede imens. Dengang i tresserne røg ca. 75-80 % af de danske mænd. Man var sej, når man røg.

Siden forsøgte jeg at holde op utallige gange af længere og kortere varighed. Det var irriterende gennem rigtig mange år, at jeg ikke var beslutsom nok til at stoppe med at ryge. Det undrede mig,  hvorfor det kunne være så svært, for efter ganske få dage fik jeg det jo fysisk meget bedre, men alligevel faldt jeg i igen og igen.  Da jeg på et tidspunkt efter 40 år var så tilrøget, at jeg knap kunne få vejret,  blev det forbavsende let for mig at kvitte smøgerne i erkendelsen af, hvor vigtigt det er at kunne trække vejret. Der var heller ingen vej udenom. Allan Carrs bog: "Hold så op med at ryge" fik mig på rette spor. Med denne bog begyndte jeg til at forstå skandalens omfang. Dels at man med filtercigaretter var nødt til at bruge de nederste gulbrune blade på tobaksplanten med størst tjæreindhold for overhovedet at kunne smage cigaretterne, og dels fordi man fyldte dem med tilsætningsstoffer for at gøre os af f. eks ammoniak. Jeg spurgte engang en god ven, der er dyrlæge om, hvad man bruger ammoniak til, og svaret var uhyggelig klar: "For at få køerne til at spise en bestemt slags foder!" 
 
Stod  en dag i køen ved kassen i et supermarked, da en dame bagved foreslog, at jeg snørede mine støvler - et absolut rimeligt forslag, men på grund af mine daværende 15 kilos overvægt blev det en noget resikapel operation. Da jeg rejste mig op, fik jeg det  dårligt med svimmelhed og åndenød. Det var så slemt, at jeg troede det var et hjertetilfælde. Ambulance blev rekvireret, ind på skadestuen, hvor jeg blev observeret efter rigtig mange timers ventetid. Blev udskrevet næste dag med diagnosen: KOL med en lungekapacitet på 69 %.
 
Godt nok havde jeg røget i rigtig mange år, men havde da været røgfri de sidste 10 og ikke mærket nogen gener ved det. Gik så ”på nettet” og prøvede at finde ud af hvad man kunne gøre for at mindske følgerne af de mange år med cigaretter, som blev nydt helt ud i de yderste lungespidser.  Jeg  startede  med 4 kilometer daglig stavgang, 20 kilometer på motionscykel og 400 meter svømning 5 gange om ugen. Efter halvanden år er resultatet nu, at min lungefunktion er blevet øget til 77 % og at jeg har tabt  15 kilo.

Jeg er nu snart 77 år, har det vidunderligt, graver min haven, slår min græsplæne, laver stengærder og maler husets sternbrædder og vinduer uden problemer. Livet er blevet en forærring efter den forskrækkelse. Skønt -  og hvor jeg nyder hver eneste morgen at vågne op uden at skulle behøve at ryge. Jeg er helt stolt af mig selv, fordi jeg har styr på min tidligere trang. Jeg kalkulerer med at blive 102 år som min gamle faster som en særdeles attraktiv mulighed. Har startet en saunaklub, hvor vi kappes om at holde vægten nede og et volleyball/ badminton/ gulvgymnastikhold hver torsdag to timer pr. gang. Det er utroligt spændende, at man igen er i stand til at trimme sin krop til max ydelse, - og holde hjernen ved lige med skak på nettet og krydsogtværs i ledige stunder.
 
Med venlig hilsen
Bent