Råd fra eksperterne om rygestop

Nedenfor ses en række spørgsmål fra rygere og rygestoppere. Klik på dem for at se rygestopeksperternes svar og gode råd om rygestop.

Hvordan virker nikotinprodukter? Se svar

Det korte svar:

Det er nikotinen i cigaretter, der giver fysisk afhængighed. Nikotinprodukter erstatter den nikotin, en ryger normalt får gennem cigaretten. De er især egnet som hjælp til rygestop for folk, der ryger meget og har stor fysisk afhængighed. Prøv evt. afhængighedstesten for at se, om nikotinprodukter er en god idé for dig.


Det lange svar:

Nikotinprodukter går ind og virker som en erstatning for den nikotin, man før fik via cigaretterne. Dermed tilfredsstiller de i det store og hele kroppens behov for nikotin, så man ikke oplever så voldsomme abstinenser, som hvis man stoppede fra den ene dag til den anden uden at erstatte den fysiske afhængighed. Ved brug af nikotinprodukter i den første periode efter et rygestop mindskes den del, som omhandler fysisk afhængighed og abstinens.

En del af dem, der bruger nikotintyggegummi, bliver langtidsbrugere. Dvs. at de bruger det længere end de 6 måneder, det maksimalt anbefales at bruge det. Det er aldrig ønskværdigt at blive langtidsbruger. Men omvendt er det vigtigt at huske, at når man ryger, bliver man påvirket af 200 skadelige stoffer, mens man ved brug af nikotinsubstitution nu kun bliver påvirket af et enkelt stof, nemlig nikotinen.
Læs mere om forskellige typer nikotinprodukter her.

Er cerutter og pibe lige så farligt som cigaretter? Se svar

Det korte svar:

Ja – man mindsker nogle risici og øger andre.


Det lange svar:

Mange forestiller sig, at det er mindre farligt at ryge pibe, cerutter og cigarer, da man ikke inhalerer røgen fra disse i samme grad, som man gør fra cigaretter. Man tror, at man undgår kræft. Det er korrekt, at man mindsker risikoen for lungekræft, men man øger risikoen for at få kræft i mund og svælg. Så der er risiko for at få kræft ved alle former for rygning. Derfor giver det ikke mening at sige, at en form for rygning er sundere end en anden. Al tobaksrygning er sundhedsskadelig – men cigaretrygning er den mest skadelige form.

Hvordan kan man undgå at tage på i vægt, når man stopper med at ryge? Se svar

Det korte svar:

Normalvægten for en ryger er lavere end for en ikke-ryger, og derfor tager man ofte lidt på i forbindelse med et rygestop. Hvis man er omhyggelig med sine kost- og motionsvaner efter et rygestop, kan man dog godt holde vægten nede.

Det lange svar:

Alle kender historien om hende, der holdt op med at ryge og tog tyve kilo på. I virkeligheden tager man i gennemsnit 2-4 kilo på ved et rygestop. Det skyldes, at kroppens forbrænding falder med ca. 10 %, når man fjerner nikotinen fra kroppen. Rygningen skruer stofskiftet kunstigt i vejret ved at sætte kroppen i en stresstilstand, der får den til at arbejde hurtigere. Rent sundhedsmæssigt er de 2-4 kilo normalt ikke noget problem. Man skal være 30-40 kg overvægtig, før det er lige så farligt som røg.

Men hvis man alligevel oplever de ekstra kilo som en barriere, er der råd at hente. Små ændringer i kost- og motionsvaner kan gøre forskellen. Man kan enten spise 25 g fedt mindre om dagen, det svarer til indholdet af energi i 1 stk. franskbrød med smør og ost (+45) eller ¼ plade Ritter Sport med nødder. Eller også kan man motionere mere, fx en halv times rask gang om dagen. Sidegevinsten er, at det gavner fordøjelsen, humøret og rastløsheden. Hvis man sætter ind med både kost og motion, er der gode chancer for helt at undgå en vægtstigning.

Læs mere om rygning og vægt

Hvilke helbredsfordele er der ved et rygestop? Se svar
Der er store helbredsmæssige fordele for alle, der holder op med at ryge. Se vores tidslinje over, hvilke forbedringer man kan forvente hvornår.
Hvordan virker rygestoppiller, og er det en god idé at bruge dem? Se svar

Det korte svar:

Rygestoppiller kan anbefales i visse tilfælde – fx hvis man har forsøgt sig med nikotinprodukter. Det er piller, der virker ved at påvirke centrale steder i hjernen, og de skal altid ordineres af en læge.

Det lange svar:

Mange håber, at man kan få en pille, der som en slags mirakelkur kan løse alle problemer under et rygestop. Men en sådan findes ikke. Som ved andre hjælpemidler indtræffer miraklet bedst, hvis man er indstillet på selv at yde en indsats.

Der findes to rygestoppiller på markedet, som kun kan fås via recept. De hedder Champix og Zyban. De er forskellige, men begge virker ved at påvirke centrale steder i hjernen.

Pillerne skal som nævnt ordineres af læge, og der kan være en række bivirkninger ved at bruge dem.

Effekterne af rygestoppillerne er dokumenteret ved videnskabelige undersøgelser. Det nyeste produkt Champix har de bedste resultater, men nikotinprodukter er stadig første valg, hvis man skal holde op med at ryge.

Hvis du har prøvet flere gange forgæves med nikotinprodukter, kan du overveje at anvende Zyban eller Champix. Lægen skal vurdere, om der kan være forhold, der taler imod brugen af medicinen – fx hvis du anvender anden medicin.

Læs mere om rygestoppiller

Jeg har tænkt på at bruge et nikotinprodukt. Kan man blive afhængig af det? Se svar

Det korte svar:

Ja. Hvis man bruger et nikotinprodukt, kan man overføre afhængigheden til nikotinproduktet og blive langtidsbruger. Derfor er det vigtigt at følge anvisningerne for, hvordan man bruger produkterne og stopper igen.

Det lange svar:

Nikotin er det stof i tobakken, som man bliver fysisk afhængig af, når man ryger.
Ved brug af tobaksfri nikotin (fx i tyggegummi eller plaster) overføres afhængigheden til noget andet end tobakken. For mange bevirker dette, at det bliver nemmere at lade være med at ryge i en overgangsperiode efter et rygestop. Man skal normalt anvende nikotinproduktet i tre måneder – og allerhøjst et halvt år. Man skal altså trappe ud af nikotinproduktet, når vanen med tobakken er blevet knækket.

Nogle har dog svært ved at droppe nikotintyggegummiet og bliver langtidsbrugere. De oplever, at de er blevet afhængige af et nyt produkt i stedet for tobakken. Nikotin er et giftstof, som påvirker kroppen på en række områder, og derfor er det ikke sundt at bruge det længere tid end anbefalet.

Men selv længere tids brug af nikotin er langt mindre skadelig end rygning. Der er fx ingen tegn på, at nikotin indtaget på denne måde kan give lungesygdomme eller kræft.

Læs mere om de forskellige nikotinprodukter

Hvad findes der af nikotinprodukter, og hvad skal jeg vælge? Se svar
Der findes plaster, tyggegummi, sugetabletter, resoribletter, inhalator og næsespray. Det er en god idé at teste din afhængighed for at se, om nikotinprodukter er noget for dig
 
Gå til afhængighedstest
Læs mere om nikotinprodukter
Hvilke abstinenser er de mest almindelige ved rygeophør, og hvor længe varer de? Se svar

Det korte svar:

Det er selvfølgelig normalt at føle stor fysisk rygetrang efter et rygestop, ligesom en del bliver rastløse, irritable, triste, føler uro eller oplever at have svært ved at koncentrere sig. Disse abstinenser stilner som regel af efter 1-3 uger.


Det lange svar:

Nogle rygestoppere oplever at blive irritable, mens andre bliver triste og i dårligt humør. Der er også en del, som bliver rastløse, føler uro eller oplever at have svært ved at koncentrere sig. Og så er der selvfølgelig selve trangen til at ryge, som de fleste må døje med. De nævnte abstinenser varer typisk 1-3 uger for herefter at klinge betydeligt af. En større appetit regnes også som abstinens og kan vare i længere tid, men vil også høre op på et tidspunkt.

Mere atypiske reaktioner kan være søvnforstyrrelse med mange drømme/mareridt, øget hoste i en periode, blister i munden eller blødende tandkød (sjældent), svimmelhed eller øget angst.

Selve rygetrangen kommer i bølger, der typisk varer 3-7 minutter. Mange oplever, at trangen topper på 3.-5. dag, og langt de fleste synes, at der sker en klar bedring efter 2-3 uger, da de fysiske abstinenser rent faktisk holder op så hurtigt. Et rygestop opleves dog ofte som vanskeligt i længere tid, men allerede efter 3 måneder har man meget høj sandsynlighed for at være blevet varig eksryger.

Læs mere om, hvordan man klarer abstinenserne

Rygestop-eksperter

Lene Krusaa, projektleder på STOPlinien telefonrådgivning, er master i sundhedspædagogik og uddannet rygestoprådgiver med mange års erfaring. Lene lægger vægt på at hjælpe rygeren til at få øje på de positive muligheder, der for netop ham eller hende ligger i at slippe afhængigheden. Perspektivet i rådgivningen er ikke at skulle slippe og give afkald noget, men at opnå noget som er mere værdifuldt for en.

Skriv til rygestop-eksperterne