Rygning og sygdomme

Tobaksrøg indeholder 4.000 forskellige stoffer – og ca. 200 af dem er sundhedsskadelige. Mindst 40 af stofferne er kræftfremkaldende hos mennesker.

14.000 danskere dør årligt af rygning. Rygning påvirker altid rygerens helbred negativt. Selvom ikke alle rygere bliver syge af at ryge, får størstedelen større eller mindre skader. Halvdelen af alle dem, der ryger fra ungdommen og resten af livet, dør af en rygerelateret sygdom. Gennemsnitligt lever rygere 8-10 år kortere end ikke-rygere. Samtidig har rygere flere år med sygdom end ikke-rygerne.

Kræft og andre sygdomme

Rygere har større risiko for at få en række sygdomme. De mest kendte er lungekræft, hjerte-kar-sygdom og kroniske lungelidelser – også kaldet rygerlunger eller KOL.

Derudover øges risikoen for en række kræftformer (i mund og hals, spiserør, mave, nyrer, blære, bugspytkirtel og blod) og sygdomme som paradentose (tandkødsbetændelse), ryglidelse, høretab, knogleskørhed, mavesår, lungebetændelse og psoriasis.

Rygning er årsag til 25 % af samtlige kræfttilfælde, ca. 90 % af alle lungekræfttilfælde, ca. 25 % af alle tilfælde af blodprop i hjertet og hjernen og ca. 75 % af alle tilfælde af kroniske lungesygdomme.

Svækket frugtbarhed og hurtig ældning

Rygning påvirker frugtbarheden negativt. Både mænd og kvinder har oftere nedsat frugtbarhed, og mænd har større risiko for impotens.

Rygere ældes hurtigere end ikke-rygere. Kvindelige rygere kommer i gennemsnit i overgangsalderen 1,75 år før ikke-rygere. Og rygere får lettere rynker i ansigtet, idet rygning får de små blodkar til at trække sig sammen.